
International politik og kultur
På denne studieretning får du Samfundsfag A i kombination med Tysk A eller Fransk A. Vi sætter sprog og kultur i centrum for undervisningen og undersøger Danmarks forhold til andre lande og kulturer.
I samfundsfag undersøger du et lands økonomiske, politiske og sociale forhold med særligt fokus på kultur. Du lærer at lave kulturanalyser af forskellige lande for at kunne forstå de udfordringer, der kan opstå, når man skal samarbejde på tværs af landegrænser.
På IPK skal du vælge enten tysk eller fransk. I sprogfagene lærer du ikke kun sproget, men studerer også kulturen gennem litteratur, film og andre medier. Her analyserer du de kerneværdier, normer og symboler, som ligger til grund for kulturen, og du lærer at forstå, hvordan andre kulturer kan spille sammen med den danske.
“Jeg forestiller mig, at jeg på et tidspunkt skal studere eller arbejde i et andet europæisk land. Derfor vil jeg godt dyrke min sproglige interesse og få en bedre kulturel forståelse samtidig.”
Anna, International politk og kultur
Andre fag på studieretningen og valgfag
På studieretningen har du også mange andre fag, og du kan vælge valgfag.


