Øregård Gymnasium

Øregård Gymnasiums behandling af elevers personoplysninger 

Oplysning om behandling af personoplysninger 

Som led i din uddannelse på Øregård Gymnasium registrerer og behandler vi personoplysninger om dig. Vi registrer og behandler kun de personoplysninger om dig, der er nødvendige for, at vi kan varetage vores forpligtelser som gymnasieskole. Vi foretager således kun en behandling af dine personoplysninger, hvis behandlingen er lovlig, rimelig og kan ske på en gennemsigtig måde. Derudover sikrer vi, at behandlingen af dine oplysninger er begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen. 

 

Oplysninger, som Øregård Gymnasium altid behandler 

De personoplysninger, vi behandler om dig, er dels de oplysninger, du har givet i dit ansøgningsskema via www.optagelse.dk, og dels oplysninger, der stammer fra din skolegang på Øregård Gymnasium. Hertil kommer oplysninger fra Team Danmark, hvis du har søgt optagelse som Team Danmark-elev. 

 

I løbet af din skolegang på Øregård Gymnasium registrerer vi således eksempelvis oplysninger om dit skema, dit fremmøde, dit studieforløb, resultater af prøver, års- og eksamenskarakterer samt evt. varsler og afgørelser, hvis du har for meget fravær. Formålet med behandlingen er at dokumentere, at du opfylder betingelserne for at blive indstillet til eksamen på normale vilkår, og at du opfylder betingelserne for at blive student. 

 

Som led i vores systemdrift og for at forebygge misbrug registrerer vi desuden, når du tilgår de IT-systemer, du er oprettet i. Vi registrerer også din brug af systemerne. Det gælder eksempelvis Lectio og skolens netværk. 

 

Med henblik på at kunne identificere dig som elev på Øregård Gymnasium, vil dit portrætfoto blive lagret i Lectio og brugt til at lave dit studiekort. 

 

I forbindelse med Øregård Gymnasiums studievejledning kan vi i visse tilfælde anvende følsomme personoplysninger om dig.  

 

Følsomme oplysninger skal iflg. Datatilsynet forstås som personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. 

 

Anvendelsen af følsomme oplysninger sker som altovervejende regel kun, hvis du selv har givet os oplysningerne og under alle omstændigheder kun, hvis oplysningerne er relevante for din skolegang. Oplysninger kan fx handle om din trivsel eller dit helbred, herunder eksempelvis lægelige oplysninger i forbindelse med fravær. 

 

Oplysninger, som Øregård Gymnasium behandler, hvis der gives samtykke til det 

Udover de ovenfor nævnte tilfælde behandler Øregård Gymnasium normalt også forskellige personoplysninger om dig, som du skal give os samtykke til, at vi må behandle. Vi behandler dine oplysninger med omhu, og det sker kun, når det vurderes at være relevant som led i vores drift af skolen. 

Videregivelse af personoplysninger 

Øregård Gymnasium videregiver kun personoplysninger om dig, hvis det er et krav ifølge lovgivningen, og det i øvrigt er nødvendigt for varetagelsen af vores forpligtelser som gymnasieskole. Modtagere af dine oplysninger kan da være Undervisningsministeriet eller ministeriets styrelser, kommuner, regioner, SU-Styrelsen, Styrelsen for Videregående Uddannelser eller en modtagerskole, hvis du vælger at flytte skole. 

 Generelle oplysninger om vores behandling af dine oplysninger 

Øregård Gymnasium, Gersonsvej 32, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 28 26, mail: post@orgd.dk er dataansvarlig for de behandlinger af personoplysninger, vi har beskrevet ovenfor. 

 Databeskyttelsesrådgiver 

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os. 

 

Opbevaring af dine oplysninger 

Vi sletter dine oplysninger, når vi ikke længere er forpligtede til at opbevare dem i henhold til gymnasielovgivningen. Vi har således intet formål med at gemme dine oplysninger i længere tid end nødvendigt. Vi vil i øvrigt løbende slette oplysninger om dig, som vi ikke længere har et formål med at behandle. 

 

Dine rettigheder 

Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi registrerer og behandler om dig. Indsigten gives ved, at vi udleverer en kopi af oplysningerne til dig.  

 Du har også mulighed for få rettet eller suppleret oplysninger om dig, hvis du mener, vi har oplysninger, som er urigtige eller ufuldstændige. Du kan desuden anmode om sletning af nogle eller alle dine oplysninger. 

 Du kan også gøre indsigelse overfor en bestemt anvendelse af dine oplysninger, hvis du er uenig i, hvordan vi anvender dine oplysninger. 

 Vedrørende de oplysninger, du selv har givet til os, har du ret til at få udleveret en kopi i et digitalt format, så du kan overføre oplysningerne til et andet IT-system. 

 Endelig kan du anmode om, at vi foreløbigt ikke behandler oplysninger om dig, indtil vi har behandlet din anmodning om eksempelvis indsigt eller sletning. Hvis vi alligevel gør det, giver vi dig besked. 

 Du skal være opmærksom på, at vi som offentlig uddannelsesinstitution har pligt til at opbevare oplysninger om dig i henhold til gældende lovgivning. Det er derfor ikke sikkert, at vi vil kunne efterkomme din anmodning om udøvelse af dine rettigheder som registreret i enhver henseende. Dette vil afhænge af de konkrete omstændigheder.  

 Vi skal svare dig uden unødig forsinkelse og i alle tilfælde senest en måned efter modtagelsen af anmodningen fra dig. 

 Klage 

Du kan klage over vores behandling af dine personoplysninger ved at gå i dialog med os. Hvis vi ikke kan løse problemet, kan du klage til: 

Datatilsynet 

Borgergade 28,5, 

1300 København K 

Tlf.: 33 19 32 00 

E-mail: dt@datatilsynet.dk 

Øregård Gymnasium 18. januar 2021