Tak til alle elevudvalg for et formidabelt elevudvalgsår!
Skoleåret 2021/22 er så småt ved at gå på held. I dag havde 3.gerne sidste skoledag, og senere på ugen begynder årsprøver og skriftlige eksaminer. Vi elever er fagligt klar, for skoleåret har heldigvis ikke være ramt af nedlukninger i samme omfang som årene før. Men ser vi tilbage på dette skoleår, er det dog især de mange fantastiske elevudvalg, vi vil huske!
Et udvalg til hver elevtype
Aldrig før har der været så mange og så forskellige udvalg på Øregård Gymnasium. Og aldrig før har så mange elevinitiativer set dagens lys. Røde Kors udvalget blev i efteråret omformet til en decideret charity-udvalg, som blandt andet har samlet mere end 60.000 ind til flygtninge i Ukraine, holdt jul for udsatte børn og støttet Røde Kors samt knækcancer med flotte kampagner. Miljøudvalget har sørget for at affaldssorteringen blev sat igang på Øregård, for grønne planter og biodiversitet og sparket gang i den store grønne omstilling med beregning af skolens CO2-udslip (og dermed begyndt den proces, der fører til en halvering af Øregård Gymnasiums CO2 udslip i skoleåret 2023/24). Elevrådet har nemlig – på baggrund af miljøudvalgets beregninger – lavet et oplæg til et nyt studieturskoncept, der holder fokus på mere miljørigtige rejser. Et koncept, som ledelsen i foråret godkendte, og som indfases løbende de kommende år. ØG-liga og event har leveret fantastiske arrangementer, og er i dette skoleår blevet suppleret af det nye ØL-udvalg (Øregårdske Lege), der holdt finalestævne i sidste uge.
ØG-invest engagerede mere end 50 elever i en hæsblæsende aktiedyst!
Ambassadørudvalget har startet et nyt dialogkoncept under navnet Fra Hellerup til Gellerup, og desuden været aktive med skolebesøg og besøgselever hele året. ØG-invest sørgede for en fantastisk aktie-konkurrence, mens hyggeudvalget flittigt har pyntet op til diverse højtider. Eleverne har desuden grundlagt musikudvalget og et helt nyt initiativ, der samler filmglade mediefagselever i et fælles filmprojekt fra næste skoleår.
Foto fra Ambassadørudvalgets tur til Gellerup
Tak for alle de gode oplevelser
Vi i redaktionen har haft nok at lave med at dække de mange fantastiske initiativer. Tak til alle, der har været med til at gøre dette skoleår helt uforglemmeligt.