Øregård og verdensmålene
På Øregård Gymnasium arbejder eleverne med verdensmål i en række frivillige udvalg.
De fleste af landets uddannelsesinstitutioner underviser i FNs verdensmål. Men der er ikke mange skoler, hvor er er så mange frivillige elevudvalg med fokus på verdensmålene, som på Øregård Gymnasium. Faktisk er det en rød tråd i samtlige udvalg, og det er på elevernes helt eget initiativ.
Lige nu er elever ved at starte et helt nyt velgørenhedsudvalg, hvor der blandt andet arbejdes med Røde Kors indsamling til flygtninge, bekæmpelse af sygdomme og julehjælp til fattige i Danmark. Miljøudvalget arrangerer den 18. september indsamling af skrald sammen med World Clean Up Day. Ambassadørkorpset sender unge kvinder til debatkonkurrence om blandt andet ligestilling, og mens elevrådet styrker ungedemokratiet, fokuserer andre elever på innovation af grøn teknologi i innoweek og det nystartede ØG@entrepreneurs. Og vi i redaktionen kan også være med. Vi er nemlig på vej med en indsamling til Afghanistan!
Uanset hvem du er, og uanset hvordan du ønsker at arbejde med at fremme FNs verdensmål, så tilbyder vores Øregård Gymnasium altså støtte og rammer til at gøre verden et bedre og mere bæredygtigt sted.