Øregård Gymnasium

Kom til infomøde for kommende Team Danmark-elever tirsdag den 28. november fra 17.00-18.00.

Tirsdag den 28. november er der infomøde for kommende Team Danmark elever.

06.11.2023
Redaktionen

TEAM DANMARK OG UDDANNELSE
Er du en af de dygtigste til din sport i Danmark, kræver det stort overskud at gå i gymnasiet. Øregård Gymnasium er Team Danmark-uddannelsespartner, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dig, så du kommer godt igennem din uddannelse. Sammen med din klub, dit forbund og Team Danmark planlægger vi en hverdag med plads til træning og faglig forberedelse.

DINE MULIGHEDER
En sportslig godkendelse fra Team Danmark giver dig fordele, der gør kombinationen af eliteidræt og uddannelse nemmere. Som Team Danmark-elev får du mulighed for et års forlængelse af gymnasieforløbet til et 4-årigt forløb, og om nødvendigt får du supplerende undervisning ved fravær grundet Team Danmark-aktiviteter.

OPTAGELSE
Alle Team Danmark-elever, der er gymnasieegnede, er sikre på at blive optaget på Øregård uanset bopæl. Du kan vælge mellem alle Øregårds studieretninger, eller du kan vælge en af de to studieretninger kun for Team Danmark-elever: Team DK Krop & Liv og Team DK IPØ. Læs om alle vores udbudte studieretninger her.

INFORMATIONSMØDE 28/11
Kom og hør om ordningen, stil spørgsmål og se skolens faciliteter til informationsmødet tirsdag den 28. november kl. 17.00-18.00 på Øregård Gymnasium, Gersonsvej 32, 2900 Hellerup. Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig.
Hvis du har spørgsmål, er du er altid velkommen til at kontakte Team Danmark-koordinator Line Birch Overby på ov@orgd.dk. Vi glæder os til at møde dig!