Jan Grarup – en fortælling om liv
Hvordan er det at stå midt i en krisezone og løbe mod skuddene og ikke fra dem? Dette er spørgsmålet, Jan Grarups livskarriere bygger på. Det er der, hvor skuddene kommer fra, historierne fortælles, hvor liv endes og hvor kampe startes
Jan Grarup er krigsfotograf og har igennem sit liv været til stede ved nogle af de værste krisezoner med sit kamera og sin lyst til at dokumentere.
En fortælling i et billede
Et fotografi er en måde hvorpå man kan fastfryse et øjebliksbillede og lade det fortælle en historie selv, siger Jan Grarup. For at kunne fange sandheden i et øjebliksbillede er det kun muligt hvis man er engageret og dedikeret. I hans arbejde bruger han sin vrede og følelser som drivkraft til at fortsætte med at dukke op og dokumentere.
På det personlige plan
”Jeg kan huske stemmer, lugte, ting jeg har set og følelser fra der hvor jeg har været. Men noget så simpelt som hvad jeg har spist til aftensmad i går, kan gå i glemmebogen.” Jan Grarup fortæller om sine oplevelser og de mennesker han har stiftet bekendtskab med, som var det i går. Hans evne til at samle mennesker til at høre hans oplevelser er fascinerende. Folk sluger hans ord med oprigtig interesse og lyst til at vide mere.
– Men hvordan kan man have et normalt liv – efter man har set andre fået taget deres?
”Det er svært at navigere i, og her er det mine børn, der har en fantastisk evne til at trække mig tilbage til deres virkelighed her i Danmark.” siger Jan Grarup.
Han lider i dag af PTSD, da det ikke altid er lige nemt at efterlade sine dokumentationer tilbage i krisezonerne. Stilheden er også blevet Jans værste fjende, da det minder ham om fare. ”Hvis der ikke hænger vasketøj på balkonerne og lyder fuglesang og byens stemmer er stumme, så skal man forvente et slag.”
Fortrydelsen
Når man skaber så mange stemmer i en verden hvor livene betyder intet følger der en pris med. Fortrydelsen.
”Det jeg fortryder, er billeder jeg tager som sætter ofrenes liv i fare. Sådan må det aldrig være, de skal altid være hovedfokus og hovedpersonerne, men må aldrig møde skæbnen på baggrund af dette.”
Nu…
Jan Grarup rejse stopper ikke endnu, så længe han stadig føler en vrede og så længe han kan stå vil hans evne til at dokumentere sandheden være hans levevej. ”Helbred eller kynisme er min stopklods. Hvis jeg en dag ikke følger noget når jeg er tilstede for at fotografere, så stopper jeg.”
