Øregård Gymnasium

Glæd dig til Kesi på Øregård

Apres Ski og artisten Kesi er bare noget af det, du skal glæde dig til i februar måned

07.02.2022
ØG-Red

Fredag den 25. februar er det atter tid til at trække i skibriller og skiundertrøje og være med til Apres Ski og det, der helt sikkert bliver en super fed aften på Øregård.

I år skal vi holde Apres Ski og danse i vores skitøj til tonerne af Kesi´s hits “Kom Over,” “Mamacita,” “Op” eller “Følelsen” – for den kække hitmager kommer nemlig og spiller live på Øregård.

Om Kesi 
Kesi startede sin karriere tilbage i 2010, hvor han sammen med kollektivet B.O.C. begyndte at smide sange på YouTube. Allerede som 17 årig vandt den talentfulde rapper stor opmærksomhed og respekt for sine sange  – og han har siden etableret sig som et fast navn i toppen af hitlisterne.

Kesi har formået at skabe tracks med nogle fantastiske elementer, såsom at lege med autotune, uventede breaks, skrappe replikker og skamløse melodiøse hooks.

I 2020 udgav Kesi sit album “BO4L,” som toppede alle hitlister i Danmark.

Apres Ski-caféen er fra kl. 19-22.00 – kom i dit fedeste skitøj. Gratis adgang. 🙂

Her kan du se, hvordan det så ud, sidste gang vi havde Apres Ski.