Brev om optagelse er forsinket
Reservationsbreve til kommende 1. g-elever er afsendt, men der er desværre forsinkelser hos Digital Post
31.05.2023
Vi oplever pt. kø på afsendelsen af vores reservationsbreve til kommende 1.g-elever, som lander i e-boks.
Vi har fået at vide, at der opstår kø hos Digitaliseringsstyrelsen, fordi så mange gymnasier pt. sender breve vedr. optag ud til kommende elever på samme tid i dag.
Brevene er med andre ord afsendt og på vej ud til alle jer elever samt jeres forældre, men vi må desværre bede jer væbne jer med tålmodighed lidt endnu.