Øregård Gymnasium

Tak for en fantastisk studenteruge 2026 – se billederne her

Herfra skal lyde et kæmpe tak for en veloverstået studenteruge – og et ligeså kæmpe tillykke til alle vores studenter!

29.06.2026

Den 22. juni sprang Øregårds første studenter ud. Dagen igennem og de efterfølgende dage fulgte flere og flere efter, og til sidst stod de der alle sammen med deres flotte, hvide huer på.

Det fejrede vi onsdag den 24. juni med vores traditionsfyldte studentercocktails og ballonopsendelse.

Fredag afholdt vi dimission i aulaen, hvorefter vi sendte de søde og glade studenter ud på deres længe ventede vogntur.

Alt dette foregik med høj sol og blå himmel, og foran venter der nu de unge mennesker en velfortjent fejringstid og en forhåbentlig god og varm sommer!

Fra hele Øregård skal lyde et stort tillykke til alle vores studenter – vi kommer til at savne jer og ønsker jer alt det bedste!

Herunder kan I se en række billeder fra de festlige dage. På Øregårds YouTube kan I desuden se en video fra både ballonopsendelsen og dimissionen.

Fotos og videoer: Peter Møller, Artset Media