Censor på Øregård

Velkommen som censor på Øregård Gymnasium!
Vi glæder os til at byde dig velkommen som censor på Øregård Gymnasium. Her finder du de oplysninger, du har brug for. Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på vores hovednummer: 39 62 28 26. I eksamensperioden træffes vi allerede fra 7. 30.
Du vil i god tid inden dit mundtlige censorat modtage en mail og eksamensplan fra skolen, som indeholder alle praktiske oplysninger om censoratet.
Eksamen begynder alle dage ml. 08.00 og 09.00. Det præcise starttidspunkt fremgår af din eksamensplan. Kom gerne i god tid inden eksamens starttidspunkt. Der er gratis parkering på parkeringspladsen på Gersonsvej 45, som ligger skråt over for skolen. Skolen ligger ca. 10 minutters gang fra Hellerup station. Du kan se et kort over området her. Ved ankomst bedes du henvende dig på kontoret, der ligger i stueetagen ud mod Gersonsvej.
Der serveres morgenmad og frokost, som indtages på lærerværelset. Derudover vil der være vand og kage, som kan medbringes til eftermiddagstimerne i eksamenslokalet.
I forbindelse med eksamen skal elevernes undervisningsbeskrivelser i Lectio anvendes. Studieretningsprojekterne (SRP) er tilgængelige på www.netprover.dk.
Derudover har vi nedenfor samlet en række andre oplysninger som der måske kan blive brug for i eksamensperioden.
Vi ønsker dig rigtig god eksamenstid!