Øregård Gymnasium

5-årigt forløb

Fra 8. klasse på Skovgårdsskolen til 3. g på Øregård

Øregård tilbyder det 5-årige forløb ”Samfund og innovation” i samarbejde med Skovgårdsskolen. Forløbet strækker sig fra 8. klasse på Skovgårdsskolen til 3. g på Øregård og er til dig, der interesserer dig for mennesker, samfund og kultur.

Undervisningen er innovativ. Det betyder, at du lærer at bruge dine fag og din viden til at finde løsninger i den virkelige verden. Og du lærer at omsætte tankegange, metoder og viden til gode idéer, der skaber værdi for andre.

Dagligdagen foregår dels på Skovgårdsskolen, dels på Øregård. Du vil få alle fag i folkeskolen, men samtidig prøve kræfter med fag i gymnasiet f.eks. samfundsfag, dansk, historie, psykologi og filosofi.

I 1. g på Øregård arbejder du videre med dine innovative kompetencer, opbygger netværk og får erfaring med ledelse og entreprenørskab.

Læs mere om det 5-årige forløb, og hvordan du søger optagelse på Gentofte Kommunes hjemmeside.*

*Optagelse på Øregård sker efter de til enhver tid gældende regler og inden for skolens kapacitet.