Team Danmark Krop og sundhed

Team Danmark Krop og sundhed
Biologi A
Idræt B
Kemi B

Studieretningen udbydes til dig, der har Team Danmark-godkendelse, og som ønsker at undersøge hvordan vi påvirkes af den mad, vi spiser? Hvad er sundt, og gælder det samme for alle? Vi har de samme knogler, organer og muskler, så måske findes den reelle forskel i vores gener?

Krop og sundhed undersøger, hvordan motion, kroppens funktion og sundhed hænger sammen. Vi afprøver teorierne fra biologi på egen krop og analyserer fx, hvad der skal til for at blive topeliteidrætsudøver, og hvordan rygning og alkohol påvirker kroppen.

I idræt bliver du udfordret i alle fagets aspekter teoretisk og praktisk. Du vil arbejde med kroppens processer og også selv afprøve udfordrende og sjove fysiske tests. Du lærer alt fra at kaste med spyd til at spille bold og danse salsa, og du skal udforme dit eget individuelle træningsprogram.

Biologi er studiet af liv. Du vil lære om arternes oprindelse, evolution og klimaets effekt på livet, som vi kender det. Hvorfor menneskekroppen ser ud og opfører sig, som den gør, og hvad der fx sker, når mennesket dyrker idræt. Du kommer til at deltage i ekskursioner og lave eksperimenter både i laboratoriet og i naturen.

Denne studieretning tilbydes kun til elever med Team Danmark-godkendelse.