Øregård Gymnasium

Tak for en skøn introuge 2026 – og velkommen til alle vores nye 1. g’ere! Se billeder fra ugen her.

Herfra skal lyde et kæmpe tak for en veloverstået introuge – og et ligeså stort velkommen til vores nye elever! Vi glæder os til tre år sammen med jer!

18.08.2026

Onsdag den 12. august gik over 300 nye 1. g’erne ind ad døren til Øregård, hvor en ordentlig flok glade introværter stod klar til at byde dem velkommen. Efter en hurtig navneleg blev vores 1. g’ere budt velkommen af rektor, Pia Nyring. Efter samlingen i aulaen var der navnelege i klasserne, og efter en frokost, hvor eleverne fik en smagsprøve på maden fra kantinen, stod den på en lang række forskellige lege i skolegården, som blev afsluttet med den obligatoriske tovtrækning.

Torsdag gik turen til fortet, hvor der igen var en masse lege på programmet og frokost fra kantinen. Efter at være kommet tilbage til skolen blev dagen afsluttet med den store kaptajnsleg.

Fredag – den sidste dag i introugen – var der morgenmad i klasserne sammen med teamlærerne efterfulgt af en morgensamling, hvor eleverne blev introduceret til de mange elevudvalg, studievejledningen mv. Hver klasse øvede sig herefter på deres forestående MGP-optræden og havde så deres første undervisningstimer.

Fredag eftermiddag og aften var der middag i aulaen og MGP udenfor med efterfølgende introcafé.

Det var nogle herlige dage, hvor stemningen var i top både hos vores nye elever og vores veloplagte introværter – og det hele foregik heldigvis i dejlig varmt sommervejr!

TAK til introværterne for at være med til at tage så godt imod vores nye elever, TAK til vores nye elever for den gode energi, I havde med – og endnu en gang velkommen til!

Herunder kan I se en række billeder fra de dejlige dage. På Øregårds YouTube kan I desuden se en video fra dagen.

Fotos: Peter Møller, Artset Media