Hans elever har kåret ham til verdens bedste matematiklærer: ”Jeg tror, de kan mærke på mig, at jeg gerne vil dem!”
Julian Bybeck Tosev har lige siden sin egen gymnasietid vidst, at han ville være gymnasielærer. Han var især motiveret for matematik og tænkte derfor, det ville være klogt at følge ekstragodt med, så han kunne komme til at undervise i det en gang. I dag har hans elever just kåret ham til verdens bedste matematiklærer.
Julian har undervist i matematik i gymnasiet lige siden, han blev færdig på universitet – de seneste fire år her på Øregård. Foruden matematikken underviser Julian også i idræt, men det her lille portræt skal handle om, hvad man kan bruge matematik til, hvorfor det for nogle er så frygtindgydende, hvordan surdej og kaffe kan være matematisk, og så selvfølgelig hvorfor Julian er så god en lærer, at han nu kan pryde sig med et net med teksten ”verdens bedste matematiklærer”.
Matematisk surdej, relationsarbejde og kunst
Når Julian ikke underviser sine elever i ligninger, grafer, formler osv., er han travlt beskæftiget med fx at fotografere, løbe en tur eller spille paddel – hvis han da ikke er sammen med sin kone og tre børn. Derhjemme nørder Julian surdej, og skulle man være i tvivl, kan han hurtigt bekræfte det: ”En surdej er fuld af matematik! Det er både noget med forholdet mellem temperatur og mængde, hviletid og hævning – ergo er der masser af matematiske erfaringer, man kan gøre sig, mens man bager”. Det samme gælder kaffe – også her er der masser af matematik i at finde frem til den helt rigtige mængde bønner ift. trækketid, bønnernes maling osv.: ”Det, der står på pakkerne, er jo helt forkert”, fortæller Julian med et smil.
Og apropos smil bliver det siddende på ham, da jeg spørger ham, hvad det sjoveste ved at være matematiklærer her på stedet er: ”Det er helt klart samværet med eleverne. Det er relationerne, de daglige udvekslinger og smalltalken. Og det allerbedste er, når det fører til, at eleverne trives med at lære noget fagligt sammen med mig og deres klassekammerater”. Derfor kan han godt kan lide at sætte sig sammen med eleverne, når de arbejder selv eller i grupper for få føling med både deres faglighed og deres progression: ”Man bør lære dem at kende”, pointerer Julian, ”og man bliver nødt til at investere noget af sig selv, for at det sker!”
I hverdagen her på ØG er der også masser af gode oplevelser at hente uden for klasseværelset, fx sammen med kollegerne på lærerværelset: ”Der er simpelt hen så meget viden at hente – vi er jo leveringsdygtige inden for nærmest alle områder, det er en kæmpe fornøjelse”, synes Julian, som også finder stor arbejdsglæde i at være med i skolens kunstudvalg, for som han udtrykker det, er vi ”et gymnasium med en særlig bygning og en stærk kultur, og det forpligter”.
Igen og igen
I den næsten modsatte ende af alt det fornøjelige ligger det at rette opgaver, som for Julian er det mindst sjove ved jobbet som gymnasielærer, for her er der hverken relationsudvikling eller smalltalk: ”Man får 30 opgaver med hjem, og så er det bare det samme igen og igen”, fortæller Julian, som dog samtidig lægger vægt på, at han allerede efter en 3-4 opgaver kan se, hvor han skulle være gået mere i dybden, eller hvad han skulle have forklaret lidt bedre. Opgaveretning giver ham med andre ord et billede af, hvor eleverne er med, og hvad der kræver lidt mere tid, ”og på den måde er det jo sådan set meget godt med lidt opgaveretning en gang i mellem”, konkluderer han.
Matematikkens mange kvaliteter
Julian vil nemlig så gerne, at eleverne er med, for matematik er på mange måder vigtigt og har mange kvaliteter: ”Matematik giver den der logiske tænkning og analyserende tilgang til et problem. Hvis du for eksempel har et problem, du ikke umiddelbart kan løse, kan matematikken måske bruges, idet dens væsen jo netop er at bryde et problem ned i små dele, som man løser hver for sig, og når man så sætter det sammen igen, giver det løsningen på problemet”. Julian fremhæver med andre ord de ’usynlige’ kompetencer og den konstruktive tilgang, matematikken kan give en – men ønsker lige så meget at understrege den mere konkrete nødvendighed af at kunne matematik: ”Hele vores teknologiske verden er bygget op om matematik. Ingeniørerne, naturvidenskaberne, lægerne – deres sprog er matematik! Derfor bliver du nødt til at få styr på matematikken”.
Og det er så det, Julian arbejder på hver eneste dag: at få eleverne til at få styr på matematikken. Og det kræver én helt bestemt ting, som faktisk er det, Julian allermest håber, hans elever tager med, nemlig glæde ved matematikken: ”Der er en del, som har dårlige oplevelser med matematikken bag sig, så sammen prøver vi virkelig at skabe succesoplevelser og se fremad”.
Mange kender måske følelsen af, at matematik er komplet ulærligt, svært og umuligt at få hold på (som sproglig student og sprognørd med stort s kender jeg det i hvert fald fra mig selv), men hvor stammer den modstand mod matematik fra? Hvorfor er det så frygtindgydende for nogen? Er det fordi, det kan være forkert? Da jeg spørger Julian, mener han godt, det kan have noget med det at gøre: ”Der er jo mange regler i matematik. Helt fra tælle- og tabelstadiet er der noget fundamentalt, du skal kunne, og hvis det glipper, kan det gøre det hele meget uoverskueligt”. Julian sammenligner det videre med det at bygge et hus: ”Du skal have en mursten for at kunne bygge et hus, og de mursten skal helst have nogenlunde samme form og lægges i en bestemt rækkefølge. Sådan er det også med matematik – der er et hierarki, en struktur og et forløb, man skal igennem i en bestemt rækkefølge for at kunne følge med”. Og netop pga. det er matematik også et fag, hvor man kan komme bagud, hvis man for eksempel er syg længe, og så vil det kræve en indsats at komme op af de trin, de andre gik, mens man var væk.
”MEN”, pointerer Julian, ”med tålmodighed, ro og samarbejde med eleven håber jeg, at de til sidst mestrer det i en sådan grad, at de til sidst siger: ”Nårh, er det bare det? Og heldigvis er matematik et fag, hvor man ikke skal mærke meget progression, førend man bliver opslugt – og det vil jeg hellere end gerne hjælpe med”.
Verden bedste matematiklærer!
Og så skal vi tilbage til begyndelsen af denne artikel – nemlig at Julian af sine elever er kåret som verdens bedste matematiklærer. Selvom det på ingen måde er svært at forestille sig Julian være lige præcis så god, spørger jeg ham alligevel, hvorfor han er verden bedste? Og beskeden som han (også) er, svarer han allerførst: ”Det har jeg også spurgt mig selv om”. Efter lidt tid fortsætter han dog og siger: ”Jeg tror, eleverne kan mærke på mig, at jeg godt gider at være her. Jeg kan godt lide dem, og jeg brænder for mit fag, og ikke mindst brænder jeg for at lære dem noget!”
