Garvet kemilærer: ”Jeg vil gerne have, at mine elever bliver selvstændigt tænkende mennesker, som kan forholde sig kritisk til information!”

Nu skal I møde en af Øregårds garvede kræfter, nemlig Charlotte la Cour Lundqvist, som har undervist i kemi og dansk her på stedet i 30 år! Charlotte var end ikke færdiguddannet, da hun nærmest ved et tilfælde fik sine første kemihold. Charlotte manglede et par point, førend hun kunne gå til hovedeksamen, og hun tog derfor et kursus, der hed ’kemiske undervisnings-forsøg’. Det lød som et sjovt fag, syntes Charlotte, og vigtigere endnu var det et fag uden eksamen: ”Jeg hader eksamener”, siger hun, mens hun griner af det skøre i at være endt et sted, hvor netop eksamener spiller så stor en rolle. ”Mens jeg gik på mit kursus, blev jeg som et studiejob tilbudt to hold i kemi, fordi den daværende rektor på Øregård kendte min underviser og manglede en årsvikar. Jeg tænkte, at det lød meget sjovt, så det takkede jeg ja til”.

Samværet med eleverne er det sjoveste

Sidenhen er det blevet til rigtig, rigtig, rigtig mange hold – både i kemi og dansk – for Charlotte blev bidt af det, og allerede året efter blev hun fastansat og fik efterfølgende pædagogikum (halv tid her og halv tid på et andet gymnasium, for sådan var det struktureret den gang). Det fortæller hun, mens hun smiler nervøst ved tanken om den klasse, hun havde det første år af sit pædagogikum: ”Hvis jeg havde haft sådan en klasse som et af mine første hold, var jeg aldrig blevet lærer – aldrig! Det var en værre klasse, der kastede leverpostej på tavlen og alt muligt, men det var rettet mod alle lærere, så jeg tog det ikke så personligt, men det var galt nok alligevel”, husker Charlotte.

Balstyriske klasser hører heldigvis til sjældenhederne, og når man spørger Charlotte, hvad det bedste ved at være gymnasielærer er, falder svaret prompte: ”Det er samspillet med eleverne!” For Charlotte er det en fornøjelse at være sammen med de unge mennesker i en hverdag, som faktisk er mere afvekslende, end man lige skulle tro: ”Selvom vi kører efter årshjul, sker der meget forskelligt i løbet af et år, og der er ikke to klasser, der er ens, så selvom jeg har gang i den samme undervisning i to klasser, er det vidt forskelligt, hvad vi laver, og hvordan undervisningen er – og det kan jeg godt lide!”

Modpolen til det sjove

Som modpol til det sjove – samværet med eleverne i hverdagen – fremhæver Charlotte opgaveretning som det mindst sjove: ”Det er ikke specielt spændende at skulle rette 30 mere eller mindre ens kemirapporter, så der prøver jeg så vidt muligt med nogle andre afleveringsformer, hvilket eleverne også godt kan lide. Selvfølgelig skal der især på A-niveau være træning af det skriftlige, fordi de skal til skriftlig eksamen, men på både B- og C-niveau kan vi godt lege lidt med formaterne, for eksempel har vi somme tider arbejdet med videoafleveringer i stedet for”.

Når man tænker på, at det sjoveste ifølge Charlotte er samværet med eleverne, forstår man godt, at opgaveretning ikke er i høj kurs, og at sådan noget som at lære eleverne at kende og involvere sig i dem ved at overvære deres fodboldkampe, se deres mediefagsfilm, eller hvad det nu kan være rangerer højere: ”Det er ikke kun lettere at undervise dem, når man kender dem, det er også lettere at have forståelse for deres situation og der, hvor de er, når man ved lidt om dem”, understreger Charlotte.

Ikke al kemi er farlig kemi

Selvom Charlotte også fra tid til anden underviser i dansk, handler denne artikel meget om kemi, for kemi er der meget af. Faktisk er der så meget, at det, trods alskens budskaber om det modsatte, faktisk ikke er muligt at have en hverdag uden kemi – og det skal eleverne lære: ”Når vi bager kager, er det kemi, når vi vasker tøj, er det kemi, for det er kemi i sig selv, at sæbe opløser fedt, og det er kemi, at chips smager af salt”, opremser Charlotte, ”og faktisk er det sågar kemi, at vi skal trække vejret”. I lyset af alt den kemi, der omgiver os, mener Charlotte, at noget af det vigtigste, eleverne skal forstå, er, at kemi ikke altid er giftigt: ”Der er masser af farlig kemi og masser af farlige tilsætningsstoffer, men kemi er ikke per definition farligt, så det handler om, at man bruger sin kritiske sans. Og dét skal mine elever lære!”