mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin
Lejla, som går i 2. g., har fået nok af virtuel undervisning og distance fra klassekammeraterne.
Lejla, som går i 2. g., har fået nok af virtuel undervisning og distance fra klassekammeraterne.

Lejla venter på at livet kan begynde igen

25-05-2020

Lejla Zahirovic 2.z har fået nok af social distance fra vennerne - hendes liv har været sat på pause lidt for længe.

Den 6. marts 2020 lød det fra skolens højtalere at festen samme dag, var blevet aflyst. Festen var det, man så frem til hele ugen, og da den blev aflyst, spredte de skuffende blikke sig ligesom corona-virussen, der ændrede hverdagen mindre end en uge senere.

Vi havde set den komme. Siden at virussen blev et af mediernes største emner, og andre europæiske lande begyndte at lukke deres skoler ned, vidste vi et aller andet sted godt, at vores skole også ville lukke. Men hvad vi ikke vidste var, at vi ville tilbringe resten af skoleåret i karantæne. Eller det troede vi, ihvertfald.

Den 17. maj steg jeg ind i bilen, hvori mine to veninder sad, og kort efter vi er begyndt at køre, spurgte den ene ’Piger er I også i så dårligt humør her for tiden?’. Med det samme svarede vi andre "ja" - og vi ved alle, hvad årsagen til vores dårlige humør er... For præcis ét år siden, sad vi i solskinsvejr og nød den sidste skoledag i 1.g. Dette år kører vi tre op til Olivers Garage, hvor vi efter modtagelsen af vores mad sætter os ind i bilen igen, da det ikke er muligt at sidde indenfor grundet smittefare.

Man referer ofte til unge med ordene egoistiske og uansvarlige, men vores hverdag er vendt på hovedet ligeså meget som andres er. I denne periode af ens liv, udvikler man sig til den person, man vil være resten af sit liv. Vi respekterer selvfølgelig alle dem, der kæmper ved fronten mod corona-virussen. Men venner og frihed er et par af de ting der hjælper en på vej hen mod en endelig identitet, og når det begrænses, er det selvfølgelig også en tragedie i en teenagers øjne.

I min vildeste fantasi havde jeg ikke forestillet mig, at vi skulle i karantæne i marts, og i lange, lang tid troede, at vi først skulle i skole igen i august. Det føles som om, at mit liv er sat på pause, og jeg vandrer bare rundt i en cirkel, indtil hverdagens tilbagekomst, hvor den store pause vil blive til fortsættelse. Derfor glæder jeg mig også til, at vi atter snart samles på ØG.

Klummen er et udtryk for elevens egne holdninger og meninger - og er derfor ikke et udtryk af mere officiel karakter fra Øregård Gymnasiums side.