mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin

Laura i 1. g: "Intet er så galt at det ikke er godt for noget"

25-05-2020

Selvom det uden tvivl ikke var det værst tænkelige scenarie at gå i 1.g under karantænen, tror jeg, at vi kollektivt kan være enige om, at situationen alligevel var vanskelig uanset, hvilken årgang eller situation man måtte være i.

Da karantænen kom fra ene dag til anden, vendte den op og ned på alt, vi kendte som en travl men struktureret hverdag, som er manges forudsætning for socialt og fagligt velvære. Men besværlige teams-opkald og mangel på social omgang var overskueligt, så længe der var den - set i bakspejlet - naive forventning om, at den 10. maj var det hele overstået og vi kunne vende tilbage til hverdagen. Så da det længede ventede pressemøde kom den 7. maj, ville det være en underdrivelse at sige, at det var ret nederen, at 1. og 2. g ikke var inviteret med i festen.

Som 1.g’er føltes genåbningen af Danmark som en fest, man ikke var blevet inviteret til. Mens sjette til niende klasse samt efterskolerne glædeligt blev informeret om, at de kunne vende tilbage, var der så godt som ingenting at forvente for 1.- og 2.g’erne. Bevidstheden om at vi ikke måtte møde i skole før på den anden side af sommerferien, drænede hurtigt alt, hvad der mindede om motivation. Det var lidt af en mavepuster, at næsten halvdelen af det vigtige 1.g år blev taget fra os - ikke kun fordi årets sidste fester og sommerens aktiviteter løb ud i sandet, men mest af alt fordi det essentielle fællesskab, som hverdagen på skolen gav os, også var forsvundet.

Det var lidt ligesom, at alt det sjove var taget ud af skolen, og tilbage sad vi alene ved skrivebordet, og kunne se frem til utallige afleveringer og i øvrigt også årsprøver over webcam. Da jeg italesatte min skuffelse over situationen overfor min familie, fik jeg hurtigt at vide, at jeg bare skulle være glad for, at jeg ikke går i 3.g. Og mens jeg er mere end enig i, at 3.g’erne er blevet snydt allermest, føler jeg ikke, at det ugyldiggør den frustration, som det også udløser for os på de andre årgange. Regeringens manglede kommunikation ledte til, at vi følte os overset, og at lyset for enden af tunnellen svandt væk. Situationen var så endeløst frustrerende på grund af den uforudsigelighed og til dels uforståelighed, som gav anledning til spørgsmål som; “hvorfor dem og ikke os?”. Nu er karantænen ovre - betyder det så, at alt går tilbage til normalen og karantænen blot bliver et dårligt minde?

“Intet er så galt, at det ikke er godt for noget”; det er irriterende at få at vide som ung i denne situation, men det kunne godt være, at der er noget om det gamle ordsprog. For mens corona-karantænen har givet anledning til angst, vrede og ærgrelse for de fleste, synes jeg dog samtidig, at den har givet en enestående mulighed for refleksion og oplevelser, man måske aldrig får tid til igen. Jo, det er godt et halvt år af vores sparsomme gymnasietid, som er gået tabt, men det har også været et halvt år fyldt med muligheder for anderledes og kreative aktiviteter.

Hvad end det er noget så simpelt som at opdage den flotteste gåtur i ens nærområde, gense de gamle yndlingsfilm, eller lære noget helt nyt og spændende, var der pludseligt så meget tid til at gøre alt det, man ellers ikke ville. Det kommer meget an på, hvordan man vælger at se denne tid, og jeg synes, at der er så mange smukke ting at finde, hvis man virkelig kigger efter. Det er muligt at omvende den indebrændte energi og kedsomhed, som mange sidder med til noget produktivt - og samtidig er det også helt i orden at slappe fuldstændig af, hvis det er det, man har brug for. Er det ikke vidunderligt, at man for en gangs skyld kan gøre næsten lige, hvad man har lyst til uden, at man kommer bagud?

Omet par dage skal alle os i 1. og 2. g tilbage til ØG - så nu er spørgsmålet, hvordan vi alle vælger at se tilbage på coronakrisen og den karantæne, vi har været underlagt: Jeg har i hvert fald tænkt mig at se tilbage på karantænen med et smil, fordi den har lært mig at påskønne alt det jeg ellers tog for givet - fester, fællesskab og hverdagen på ØG.

Klummen er et udtryk for elevens egne holdninger og meninger - og er derfor ikke et udtryk af mere officiel karakter fra Øregård Gymnasiums side.