mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin
Røde Kors besøgte Øregård Gymnasium under Innoweek
Røde Kors besøgte Øregård Gymnasium under Innoweek

Innoweek: Røde Kors opfordrer til handling

09-12-2020

Røde Kors opfordrede de unge til at kaste sig ud i det og ikke være bange for at begå fejl

Af gymnasieeleverne Louise Garver Burgaard og Ella Heiberg

Denne uge afholder Øregård Gymnasium Inoweek for alle 2.G elever. Inoweek afholdes årligt, og er en uge med fokus på innovativ tankegang og vilde ambitioner, som skal arbejde for at bidrage til FN’s 17 verdensmål.

I den anledning er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, Ungdommens Røde Kors, på besøg.

Karen, som ses længst til venstre på billedet, fortæller, at de sætter stor pris på at være med på Øregård denne uge, da det er af enorm vigtighed at engagere de unge i verdensmålene.

”Det er super vigtigt at få folk til at handle - og unge spiller en sindssyg vigtig rolle, når vi skal nå i mål med FN’s ambitioner”, siger Karen og fortsætter: ”I skal ikke være bange for at tænke stort!”.

Ungdommens Røde Kors, går altså i stor grad op i handlekraft.

”Der er mange organisationer som er dygtige til at informere, hvilket er rigtig vigtigt, men vi går op i at tage skridtet videre og handle på den tilgængelige information”, siger Asta, som ses til højre på billedet.

Det er altså afgørende at gymnasieeleverne engageres i FN’s verdensmål, og ikke er bange for at lave fejl. Når det kommer til at gøre en forskel skal man tænke stort og være kreativ.

Alle FN’s verdensmål er afgørende for en bedre fremtid, men særligt går Ungdommens Røde Kors op i det fjerde verdensmål: At sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

Det er nemlig vigtigt at uddanne de unge i målene, så de lærer at implementere de områder, som de dækker over og skabe bredere fokus på området.

Der er en hang til at tro, at kun politikere og voksne kan arbejde mod verdensmålene, men det driver organisationen at få folk til at indse, at de kan gøre en kæmpe forskel, og at de unge spiller en vigtig rolle i at nå målene inden 2030.

Ungdommens Røde Kors’ vigtigste budskab i forbindelse med Inoweek er, at eleverne ikke er bange for at give den gas.

Afsluttende siger Phillip i midten: ”Be The Change!”, og med disse ord, er Inoweek skudt i gang, og der ses frem til en uge som byder på store ambitioner og vilde ideer.