mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin
Foto: Mathilde Brejner. Under Innoweek 2020, som blev livestreamet til eleverne direkte fra Øregårds...
Foto: Mathilde Brejner. Under Innoweek 2020, som blev livestreamet til eleverne direkte fra Øregårds bibliotek, var fire ungdomspolitikere med til at diskutere og sætte fokus på verdensmålene.

Innoweek: Har du styr på FN's 17 Verdensmål

11-12-2020

Der er 17 verdensmål for bæredygtig udvikling - har du styr på dem alle?

Af gymnasieelev Louise Garver Burgaard

Mål 1 – Afskaf fattigdom

Eller mere specifikt – at afskaffe alle former for fattigdom på verdensplan. Mål nr. 1 er helt centralt for verdensbefolkningens generelle levevilkår, da reduceringen af ekstrem fattigdom på verdensplan ved medfører mindre sult, øget uddannelsesmuligheder, sanitet og meget andet. Ekstrem fattigdom defineres som at leve for under 1,9 USD om dagen – dog med det enkelte lands købekraft taget i betragtning således at det svarer til hvad man kan købe i USA for $1,9. I 2015. Da målet blev vedtaget, levede 10% af verdensbefolkningen i ekstrem fattigdom. Målet om helt at afskaffe fattigdom på verdensplan, og altså sikre basale overlevelesmuligheder samt uddannelse og indflydelse for hele verdens befolkning, kan virke ambitiøst, og for at overskueliggøre målet har FN sat nogle delmål som bl.a. indebærer:

  • Andelen af børn og voksne som lever i fattigdom skal halveres.
  • Der skal indføres foranstaltninger som medfører substantiel dækning af fattige og udsatte grupper.
  • Modstandsdygtigheden hos udsatte mennesker skal forøges således at sårbarheden overfor ødelæggende hændelser nedsættes.

Derudover vil realiseringen af målet fungere som byggesten i realiseringen af flere af de andre verdensmål så som at stoppe sult, give alle mulighed for kvalitetsuddannelse og mindske ulighed.

Mål 2 – Stop sult

FN’s andet verdensmål er som følger: At stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug. Der er altså flere dele til dette mål. At stoppe sult handler basalt set om at stoppe kronisk underernæring ved at sikre adgang til tilstrækkelig mad for hele verdensbefolkningen. At fremme bæredygtigt landbrug er centralt, eftersom forbedringen af landmænd og fiskeres produktivitet, på bæredygtig vis, vil give adgang til mere mad og vand uden at skade miljøet. Generelt hænger spørgsmålet om sult sammen med en række andre verdensmål. Børn som under en lang periode er underernærede udvikler ikke deres hjerne og krop hensigtsmæssigt, hvilket både har en indflydelse på økonomisk vækst og trivsel. Afskaffelsen af sult er desuden afhængig af en øget klima-indsats og færre krige konflikter, eftersom krig og naturkatastrofer ofte kan medføre sult i en befolkning.

I 2.z har en gruppe valgt at tage hånd om dette verdensmål, da de mener at det basalt set er enormt vigtigt at have adgang til nok mad, men også fordi sult hæmmer indlæring og på den måde gør det sværere at komme i mål med en lang række andre verdensmål. Deres ide til at stoppe sult er alternativ men ikke mindst innovativ: ” Vi vil lave en melorm farm i Etiopien til at starte med da sult er enormt udbredt i dette land. Det er derudover nemt at producere til en lav pris, billigt”, forklarer Oskar Pontoppidan.

Mål 3 – Sundhed og trivsel

At sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Dette verdensmål tager udgangspunkt i nedkæmpning af sygdomme som HIV/AIDS og tuberkulose, som er dødsårsag for tusinder af mennesker i udviklingslande. Hvis dette mål skal opnås før 2030 er det altså centralt at gøre en ende på en lang række dødsbringende sygdomme. Udover bekæmpelsen af sygdomme, afhænger den globale sundhed også af adgangen til enten rent vand og sanitet, som der tages hånd om i verdensmål nr. 6. Mere end 1 milliard børn har ikke adgang til enten tilstrækkelig mad, rent vand, husly eller omsorg, som alle er helt essentielle faktorer, når børn skal overleve og klare sig godt. Mindskningen af børnedødelighed er derudover en af de største udfordringer, trods de markante forbedringer der er gjort på området siden 2015. Den globale sundhed og trivsel er uundværligt når det kommer til at opnå anstændige jobs, mindske ulighed, gøre en klimaindsats og meget andet, eftersom de basale sundheds- og trivselsbehov skal være dækket før der kan tages hånd om disse udfordringer.

Mål 4 – Kvalitetsuddannelse

FN’s fjerde verdensmål tager hånd om uddannelsesmulighederne på globalt plan og lyder som følger: at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Derudover er det essentielt at denne uddannelse er gratis, da det vil sikre at alle har lige mulighed for at gennemføre en uddannelse. En anden central faktor er at der er lige uddannelsesmuligheder for kønnene- altså drenge og piger har lige adgang til kvalitetsuddannelse. Mål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene hænger derfor sammen med målet om kvalitetsuddannelse. Mål nr. 1 om afskaffelsen af fattigdom er desuden enormt vigtigt, hvis dette mål skal nås, eftersom fattigdom er en afgørende faktor i at forhindre skolegang for børn verden over.

I 2.y har en gruppe valgt at tage hånd om netop dette mål: ” Det er så grundlæggende en rettighed at kunne gå i skole og det er vigtigt at få en god undervisning, da jo mere viden man har, jo bedre bliver man til at danne sin egen holdning” siger Francesca Brandt om grunden til at de netop har valgt dette verdensmål. Derudover pointerer hun hvor essentiel uddannelse er når andre verdensmål skal opnås: ” Viden kan løse krige”, mener gruppen, som vil pitche en ide der skal sikre en alternativ undervisningsform i u-lande, som vi på det seneste er blevet familiære med her i Danmark: Virtuel undervisning. ”At lave virtuel undervisning i de afrikanske lande kan øge uddannelseskvaliteten”, forklare Francesca og fortsætter: ” Vi har taget internet i betragtning, og vores ide financierens af donneringer af brugt IT-udstyr samt abonnementer fra velgørende sjæle”.

Der tænkes altså innovativt og stort i gruppen, som ambitiøst arbejder på at være klar med pitchet.

Mål 5 – Ligestilling mellem kønnene

At opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Dette mål arbejder altså for at opfylde den basale menneskerettighed ligestilling. Der skal altså arbejdes for at fjerne alle former for diskrimination mod kvinder og piger verden over, hvilket også vil have en indflydelse på en lang række andre verdensmål. Spørgsmålet om ligestilling skal altså tage hånd om adgang til lønnet arbejde, samt generel ligestilling på arbejdsmarkedet, seksuel vold og udnyttelse, husligt arbejde, og diskrimination i det offentlige. I at sikre dette er der udarbejdet en række delmål som bl.a. indeholder:

  • Alle former for vold mod kvinder og piger skal elimineres.
  • Skikke som tvangs- og børneægteskab, samt kvindelig omskæring skal elimineres.
  • Der skal gennemføres reformer som giver kvinder lige rettigheder økonomisk og ejendomsmæssigt.

Der ses tydelige fremskridt på verdensplan, som fx at lige mange drenge og piger nu går i skole, men der er stadig stort behov for forbedring, da kvinder og piger stadig oplever diskrimination og vold.

Mål 6 – Rent vand og sanitet

At sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle. Sådan lyder FN’s sjette verdensmål. Millioner af mennesker dør hvert år grundet sygdomme som skyldes dårlig sanitet og mangel på rent vand. Det er altså vigtigt at dette mål gennemføres, da det vil have stor indflydelse på sundheden for verdensbefolkningen, og derfor også muligheden for anstændige jobs, kvalitetsuddannelse og meget andet. Mangel på vand påvirker 40% af verdensbefolkningen, og der er derfor lang vej igen. Skal problemet løses skal der investeres i infrastruktur, sanitære faciliteter, vandrelaterede økosystemer og et styrket internationalt samarbejde. Mål som nr. 9, 14 og 17 er altså også essentielle når mål nr. 6 skal nås.

Mål 7 – Bæredygtig energi

Mål 7 lyder som følger: At sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Efterspørgslen på elektricitet stiger konstant, og som det ser ud lige nu stammer størstedelen af denne energi fra fossile brandstoffer, som er ødelæggende for vores klima. Med det stigende behov for elektricitet er det altså afgørende at alle har adgang til dette, men på en måde som ikke udleder drivhusgasser og smadrer klimaet.

I 2.y er der en gruppe som har valgt at tage fat i dette verdensmål da de mener det er et mål vi i Danmark har mulighed for at have en stor indflydelse på: ” Det er et område hvor Danmark fører, og kan derfor være med til at finde på nye løsninger, som eventuelt kan deles med resten af verden”, siger Frederik Zarghetta om valget og fortsætter: ” Vi vil arbejde med at gøre den danske befolkning mere bevidst om de muligheder der er for at anvende bæredygtige energikilder frem for kilder som olie, kul og gas. Vi håber at vis befolkningen er mere med på de muligheder der er, og villige til at tage det skridt, vil Danmark kunne blive 100% bæredygtigt når det omhandler energi”.

Mål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

At fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Sådan lyder det ottende verdensmål. Siden den økonomiske krise i 2008 er den samlede verdensøkonomi stadig ved at komme sig. Dog ses der en langsommere vækst og med større uligheder, samt en beskæftigelsesrate der ikke holder trit med den voksende arbejdskraft. Verdensmålet søger at skabe økonomisk vækst som kan hjælpe til med at fremme teknologiske gennembrud.

I 2.n har en gruppe valgt at tage hånd om netop denne problemstilling da de mener at en stabil økonomi, er et vigtig grundlag, for at kunne gennemføre en grøn omstilling i samfundet. ”Vores produkt mindsker tøjindustriens forbrug, denne industri er den næststørste CO2 udleder, kun overgået af olieindustrien”, udtaler William Roe, og kommer med sit forslag til hvad vi som forbruger kan gøre for at hjælpe:” Man kan selv vælge at købe mindre tøj og genbruge mere. Det gør en rigtig stor forskel når vi alle gør det”.

Mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur

Mål nr. 9 fokuserer på industrialisering og innovation: At bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. For at opnå dette mål er investeringer i bæredygtig transport og teknologi afgørende. Med teknologisk udbredelse og halvdelen af verdens befolkning bosat i byer, er dette mål centralt i den moderne udvikling, og endnu vigtigere er det at det forgår på bæredygtig vis således at dette mål understøtter målet om klima-indsats.

Mål 10 – Mindre ulighed

Mål nr. 10 lyder: At reducere ulighed i og mellem lande. Den økonomiske ulighed er stigende, og kræver hjælp til de udsatte samfund og samfundsgrupper, samt mindre økonomisk diskrimination og mindre diskrimination på arbejdsmarkedet. Skal problemet løses kræver det øget udviklingsbistand og støtte til migration. Fattigdom er en kilde til politisk uro, og kan derfor hjælpe til med at løse mål nr. 16 som omhandler fred.

Mål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund

Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige, lyder verdensmål nr. 11. I takt med at verden urbaniseres, er det nødvendigt at arbejde for at øge bæredygtigheden i byerne. Byer står nemlig for 75% af alle klimaudslip, og det er derfor nødvendigt at sætte en stopper for de klima- og miljøproblemer som herved skabes. Derudover har byerne svært ved at følge med urbaniseringen hvilket resulterer i slumkvarterer og manglende arbejdspladser. For at nå i mål med bæredygtige byer og lokalsamfund skal der sikres billige boliger samt investeres i offentlig transport. Nogle af delmålende er som følger:

  • Adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris.
  • Byudviklingen skal gøres mere inkluderende og bæredygtig.
  • Indsats for at beskytte og bevare verdens kultur.
  • Støtte til de mindst udviklede lande bl.a. gennem finansiel og teknisk bistand.

Mål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion

Mål nr. 12 omhandler bl.a. fordelingen af ressourcer og lyder således: At sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Der skal altså bestræbes en reducering af ressourceforbrug og miljøødelæggelse. Dette berører også verdensmål 3, 8 og 13, da ansvarligt forbrug og produktion vil føre til økonomisk vækst, begrænsede klimaændringer og øget livskvalitet. Målet nås ved reguleringer og afgifter der skal sørge for at virksomheder gennemfører grønne omstillinger og at der investeres i miljøvenlig teknologi. Delmålende indeholder bl.a.:

  • En bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
  • At mennesker alle steder har relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
  • En halvering af det globale madspil og en reducering af fødevaretab.

I 2.n har flere grupper taget hånd om dette mål. En af disse har specifikt valgt at fokuserer på det sidstnævnte delmål. ” Vi har valgt at arbejde med dette delmål fordi vi synes det er meget voldsomt hvor meget madspild vi har i Danmark” siger Sofie Perlman og deres valg af det specifikke mål. Gruppens løsningsforslag omhandler frugt og grønt: ” Vores idé er at bruge alt det frugt og grønt som ikke fejler noget i lækre nye varer”. De understreger derudover at det er vigtigt at tænke over sit eget personlige madspil.

En anden gruppe har valgt dette verdensmål, da de anser det som et håndgribeligt mål, som vi elever kan handle på her og nu. ”Vi valgte også verdensmålet da vi synes at det er og fordi vi igennem dette verdensmål kan støtte målet en bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten før 2030”, siger Anna Mabeck, og understreger at vi som forbruger kan være med til at gøre en enorm forskel: ” Generelt tror jeg at vi alle relativt hurtigt kan være med til at hjælpe, ved at tage det til eftertanke og have det i mente når man handler osv. Vi som forbruger er enormt gode til at smide mad ud det absolut intet fejler, så bare det at have det i mente og så selvfølgelig støtte op om vores projekt i at formindske madspild kan helt klart gøre en forskel”.

Det er altså vigtigt at vi som forbrugere tænker på hvad vi kan gøre og på den måde hjælpe til med målet om at halvere det globale madspil.

Mål 13 – Klimaindsats

Mål nr. 13 anses af mange for et af de mest akutte og er formuleret således: At handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Udledningen af drivhusgaser stiger fortsat, og der er ikke lang til at der ikke længere kan rettes op på skaderne. Dette gør klimaindsats meget akut, og allerede nu kan vi mærke konsekvenserne ved de mange år med enorm udledning af drivhusgaser. Den globale opvarmning medfører naturkatastrofer som gør det sværere at nå i mål med at afskaffe fattigdom, stoppe sult, øge sundhed og trivsel, få adgang til rent vand og sanitet og meget andet. For at nå i mål med den store udfordring er der blevet sat følgende delmål:

  • Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
  • Der skal fremmes mekanismer som kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande.

I 2.z har en gruppe valgt at fokuserer på det udfordrende mål: ”Vores verdensmål handler om at forbedre klimaindsatsen. Altså̊ skal man finde måder hvorpå̊ man sikret kloden og klimaet den bedst mulige fremtid”, siger Oskar Sandvei, som begrunder valget af målet med hans personlige erfaringer: ”Mange af verdensmålene oplever jeg ikke i mit eget liv. Men oplever hvordan klimaet forandrer sig, både herhjemme og i udlandet på ferier osv.” I hans gruppe vil de gøre opmærksom på at alle kan engagere sig og hjælpe aktivt til med at gøre en forskel. De har derfor valgt en strategi som skal oplyse folk om den forskel de kan gøre: ” I min gruppe har vi forsøgt at finde på måder hvorpå̊ man kan give mennesker en større bevidsthed om hvilke effekter deres forbrug har på kloden”.

Mål 14 – Livet i havet

At bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer, lyder FN’s 14ende verdensmål om livet i havet. Det er afgørende for menneskene og planeten at der tages hånd om verdenshavene, især i forbindelse med klimaforandringer. Over tre milliarder mennesker er afhængige af havene som ressource til at få mad. For at overvinde klimaudfordringer er det desuden nødvendigt at vedligeholdelsen af fiskebestanden er bæredygtig, hvilket ikke er en mulighed med den overfiskning på 30% som pt. hærger havene. Et andet problem vi står overfor når det kommer til livet i havet er plastikforurening som årligt dræber omkring 100000 havpattedyr. Derudover indtages plastikken af mere end 200 forskellige dyrearter via. havet.

Mål 15 – Livet på land

At beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet, lyder FN’s 15ende verdensmål. Skove er nødvendige i at bekæmpe klimaændringer, beskytte dyremangfoldighed og skaffe føde til en masse mennesker og dyr. Det er derfor vigtigt at tage sætte en stopper for skovrydning, samt at bevare og genoprette en bæredygtig brug af skove, vandområder og bjerge. Grundet den store afhængighed af skove, hænger dette mål tæt sammen med afskaffelsen af fattigdom, at sætte en stopper for sult, at sørge for rent drikkevand til alle og meget andet.

Mål 16 – Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Retfærdighed og stærke institutioner. At støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

Dette mål kan siges at være grundlaget for FN’s dannelse. Opfyldes målet ikke vil det gøre det markant sværere at nå i mål med bl.a. afskaffelsen af sult og fattigdom, mere kvalitetsuddannelse, fokus på ligestilling og mindskelsen af ulighed. Det er vigtigt at der skabes stærke institutioner til at stoppe korruption og skattesvindel, som svækker økonomisk vækst og velfærds og retssystemet. Målet skal nås gennem samarbejde mellem regeringer og lokalsamfund, samt udviklingen af løsning på krige og konflikter.

Mål 17 – Partnerskaber for handling

Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øg midlerne til at nå målene.

Dette mål ligger til grundlag for at realiserer alle de andre 16 verdensmål. Det er igennem engegement og samarbejde på lokalt og globalt plan, at den bæredygtige udvikling kan realiseres. For at opnå styrket samarbejde og kommunikation skal der investeres i de mindre udviklede lande så de kan opnå bæredygtig vækst. Erhvervslivet skal involveres og der skal lægges tydeligere strategier for samarbejder, og fokuseres på ligestilling, menneskerettigheder og etisk handel.