mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin
Fem af Kræftens Bekæmpelses bestyrelsesmedlemmer fra Lokalafdeling Gentofte var sammen med komikeren...
Fem af Kræftens Bekæmpelses bestyrelsesmedlemmer fra Lokalafdeling Gentofte var sammen med komikeren Geo med til at italesætte, hvordan man kan bryde tabuet om cancer

Bestyrelsesmøde i Kræftens Bekæmpelse: Det handler om at fjerne tabuet

25-09-2020

Øregård Gymnasium leverede flotte rammer omkring arrangement i Kræftens Bekæmpelse, som havde fokus på at bryde tabuet om cancer

Skrevet af: Louise Garver Burgaard, elev på Øregård og medlem af elevredaktionen.

Til generalforsamlingen på Øregård Gymnasium, som fandt sted den 14. september kl. 21, var der fokus på, hvordan man kan italesætte et alvorligt emne som cancer, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er på området. Derfor havde de fem bestyrelsesmedlemmerne i Gentofte Lokalafdeling fokus på at diskuter, hvad der allerede er opnået - og sætte flere og nye mål på dagsordenen.

En tidligere elev fra Øregård er også mødt op. Hun hedder Monique, og hun har været bestyrelsesmedlem siden 2018. Hun sætter fokus på vigtigheden i de små ting:” I det store billede gør alle de små handlinger en ubegribelig stor forskel," fortæller hun.

Særligt havde bestyrelsen fokus på vigtigheden i at sprede viden om kræft, så der skabes en større opbakning til organisationen. Blandt andet ser de gerne, at flere frivillige melder sig til indsamlinger, samt at flere mennesker donerer på frivillig basis, når der samles ind landet over.

Dog er det vigtigste for medlemmerne lige nu at fjerne det tabu, som desværre fortsat dominerer emnet, når der tales om kræft. Tilgangen til kræft, som et tungt emne der ikke tales om, mener bestyrelsen, er den største udfordring, når der skal spredes viden om cancer.

For at ændre den måde, hvorpå kræft omtales, mødte komikeren Geo, som flere gange har bekæmpet kræft, op for at give et anderledes spin på et emne, få forbinder med komik. ”For mig er det enormt vigtigt at dele mine erfaringer, så andre har en, de kan relatere til, hvis de går igennem det samme, som jeg har," siger han og fortsætter: ”Det virker terapeutisk at grine af noget, som ellers kan være så tungt. Man bliver nødt til at se lidt humoristisk på det”.

Geo påpeger derudover, at det hjælper at skrive dagbog, især når man er kommet ud på den anden side.

Du kan se mere om aftenen her:
www.youtube.com/watch