mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin
Livet er ligesom en cykel - for at holde balancen - på trods af corona, er man nødt til at bevæge...
Livet er ligesom en cykel - for at holde balancen - på trods af corona, er man nødt til at bevæge sig fremad.

1. g i coronatid: ”Som at se traileren til en film man aldrig får lov at se”

01-10-2020

Tre 1. g'ere er netop startet på Øregård - de kommer fra vidt forskellige steder, henholdsvis et år i Australien, et år på efterskole og folkeskolen. Mødet med nye mennesker er noget, alle nævner som det første, når man spørger dem om, hvad det bedste ved at starte i gymnasiet er.

Skrevet af: Ella Louise Heiberg, ØG-elevredaktionen

At starte i gymnasiet er både udfordrende og en smule skræmmende, men også noget af det sjoveste, mener både Caroline, Lucas og Eva, der alle tre lige er startet i 1.g på Øregård. Selvom de alle tre kommer fra vidt forskellige steder, henholdsvis et år i Australien, et år på efterskole og folkeskolen, er ”det der med at møde mange nye mennesker”, noget alle tre nævner som det første, når man spørger dem om hvad det bedste ved at starte i gymnasiet er, ”det er den største, men fedeste udfordring.”

Men at starte i gymnasiet dette år, har ikke været det helt samme som de forgangne. I år hærsker den uforudsigelige og efterhånden velkendte coronavirus over os alle, og med et forår uden sociale arrangementer, er starten på gymnasiet, blot endnu en ikke corona-venlig situation i en ikke corona-venlig tilværelse. Mennesket er et flokdyr, og i tidernes morgen var vi afhængige af at være en del af flokken for at overleve. Samtidig ligger det i flokkens natur at skabe sammenhold ved at have en fælles fjende - corona. Så at skulle starte et nyt kapitel uden gymnasiefester og sociale aktiviteter med resten af gymnasiet, får den traditionelle frarådede puttefest i dyrehaven til at virke som det mindste problem.

Corona-restriktioner har gjort grundforløbsklasserne ekstra tætte

For som Caroline siger, ”så har corona taget rigtig meget af socialiseringen.” Regeringens restriktioner har betydet, at det sociale er skåret ned til klassen, og det man kunne forvente af venner på tværs af årgangen, er nu noget, man kun kan se måbende efter/ drømme om.

Til gengæld mener hun, at grundforløbsklasserne er blevet enormt tætte, og at fælleskabet er blevet markant styrket, fordi alle har været indforståede med at få det bedste ud af det. ”Vi har haft mange klassemiddage, fordi det er dem, vi ses med hver dag, og det er for det bedre i stedet for at ses med mennesker, man ikke ved, hvor har begivet sig rundt ift. smittespredning.” Det bakker Lucas op om: ”Jeg oplever også, at min klasse er blevet meget tæt. I klassen er vi gode til at mødes i folks haver, hvor vi sidder og snakker.”

At starte i gymnasiet med forskellige oplevelser

Caroline, der sidste år var et år i Australien, synes, at det har været svært at komme tilbage til seriøsitet og at komme ind i en rutine efter at have tilbragt et år med sol, surfing og en helt anden skoleform. ”1g er hårdt. Det er pludseligt meget seriøst, det er hårdt at komme i gang igen efter at have tilbragt et år uden at lave noget. Det er svært at tage noter, og skoleformen er noget helt andet, især når man er vant til, at lærerne i Australien kom for sent fordi ’bølgerne var gode’.”

Dette mener Lucas dog ikke, der sidste år gik på efterskole: ”Jeg forventede faktisk det af gymnasiet, som det er. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der er aflyste gymnasie- og privatfester grundet corona.” Men han mener ikke, at der er forskel på undervisningen, og de restriktioner der er sat op, føler han ikke har fyldt synderligt meget for hans skolegang.

Både Eva og Caroline synes dog, at de har hørt 2- og 3’gerne snakke om alt det sociale de har misset af gymnasiefester og introcafeer, men som de begge nævner, ved de jo ikke hvordan det ellers har været.

Eva, der kommer direkte fra folkeskolen, synes, at det har været vildt fedt at prøve noget andet og lære nye mennesker at kende. Hun støtter Caroline op om, at det har været hårdt at være så meget på i starten, både fagligt, men også socialt. Selvom Eva modsat Caroline, nærmest ikke kendte nogen, da hun startede, mener hun, at det har været fedt at blive udfordret på det punkt. ”Altså man må jo gerne kæmpe for tingene, ellers bliver det kedeligt. Det er jo vildt fedt at få muligheden for at lære nye mennesker at kende.”

De svære valg, heriblandt valget om studieretning

Fælles for dem alle har dog været overvejelserne om valget af studieretning. Caroline og Lucas kom begge med en forventning om at starte på henholdsvis Global Studies og USA-linjen, men overvejer nu begge den samfunds-matematiske linje IPØ. Eva derimod har haft følesen af at have så meget om ørene, at hun ikke har følt tid til at kunne forholde sig til linjevalget.

Et godt råd

”Man skal være åben og imødekommende, og så er det vigtigt at huske på, at alt tager tid – alt kommer ikke på en dag”, siger Eva, hvilket de andre nikker genkendende til.

Livet er som en cykel. For at holde balancen er man nødt til at bevæge sig fremad. Sådan er det også med gymnasiestarten for årgang 2020. Man kan ikke lade det sociale gå i stå grundet coronakrisen, man må kigge fremad og gøre sit, for at vi forhåbentligt snart kan mødes til en dans under glastaget på Øregård.