Nordpuls

Undervisningsformer i de nordiske lande i naturfag

Formål:

Formålet med samarbejdet mellem danske Øregård Gymnasium og islandske Verzlunarskóli Íslands, The Commercial College of Iceland, er at skabe gensidig inspiration til, udveksling af, og kendskab til brugen af undervisningsmetoder i de nordiske lande. Udvekslingen skal føre til øget forståelse og indsigt i brug af varierede undervisningsformer i naturvidenskab til at styrke elevernes indlæring, så både basisviden og relevant perspektivering samt samspillet med andre fag giver dem en forståelse for naturvidenskabens betydning for samfundsudviklingen i de nordiske lande.

Beskrivelse af projektet:

Ideen er at 6 naturvidenkabslærere fra danske Øregård Gymnasium og 6 naturvidenskabslærere fra islandske Verzlunarskóli Íslands udveksler job i en uge.

Målet er at skabe øget kvalitet i undervisningen gennem udveksling af erfaring med forskellige undervisningsformer. Lærerne skal både følge undervisning og undervise i hinandens klasser. Udover fokus på undervisningsformer, der bidrager til at skabe øget kvalitet i undervisningen, vil projektet blive brugt til at arbejde med emner inden for sundhed og klima.

Motivationen i projektet ligger i at udveksle erfaring med brug af undervisningsformer i naturvidenskab fordi undervisningspraksis ofte indenfor naturfagene er forbundet med en traditionsbundet forestilling om, hvad fagene skal være.  Naturfagsundervisningen er langt hen ad vejen neddroslede udgaver af de respektive videnskabsfag, hvilket anses for en nødvendighed, da naturfagene er begrebstunge, og det derfor må være en selvfølge, at eleven først og fremmest skal kunne de grundlæggende begreber, før man kan arbejde med mere komplekse og livsnære dimensioner.

Både i Danmark og i Island udgøres de naturvidenskabelige fag i gymnasiet af de ”gamle” naturvidenskabelige fag: fysik, naturgeografi, kemi og biologi, der har deres oprindelse i de tilsvarende videnskabsfag.

I Danmark er det almene gymnasium (stx) traditionelt blevet betragtet som overvejende humanistisk og samfundsvidenskabeligt, men efter Gymnasiereformen 2005 har man forsøgt at ændre på dette. Således står der i aftaleteksten til gymnasieforliget (28. maj 2003) at ”det er afgørende for fremtidens demokratiske beslutningsprocesser, at borgerne får en øget forståelse for den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling”. Stx-elever skal nu i løbet af deres gymnasietid som minimum have 16,6% af deres samlede uddannelsestid i disse naturfag. (410 undervisningstimer ud af total 2470) fordelt på naturvidenskabeligt grundforløb 60 timer, et B-niveau á 200t og tre C-niveauer á 75 timer.

Med Gymnasiereformen er der i de naturfaglige bekendtgørelser (Bekendtgørelsen nr. 692 af 23. juni 2010) netop lagt vægt på, at eleverne også opnår at kunne se naturfagene som sådanne kulturfag, der i høj grad medvirker til at præge samfundsudviklingen. Det er derfor nødvendigt at inddrage undervisningsformer, der lægger op til dette nye formål.

Udgangspunktet for de danske læreres arbejde med undervisningsformer er Beck og Gottliebs operationelle model, hvori der skelnes mellem fire læringsrum: tavleundervisning, værkstedsundervisning, gruppe-/projektarbjede, klassedialog. Modellens pointe er at ingen af de fire læringsrum er bedre end andre. I hver af disse læringsrum kan flere forskellige undervisningsformer komme i spil. De skal alle gøres klare for eleverne og anvendes jævnligt på passende tidspunkter gennem hele uddannelsesforløbet, så eleverne er fortrolige med metoderne. Der kan opnås en vekselvirkning mellem deduktiv og induktiv tilgang til stoffet og mere eller mindre elevcentreret undervisning.

I Island forventes det, at der bliver gennemført en gymnasiereform i løbet af de næste par år. I  reformen vil der som i Danmark formodentlig blive lagt større vægt på naturfagene. Derfor vil det være meget gavnligt for de islandske lærere at lære af de erfaringer, de danske lærere har gjort med brug af varierede undervisningsformer i forbindelse med implementeringen af den danske gymnasiereform.