mobilemenuBurgerFacebookFacebookInstagramInstagramSnapchatSnapchatLinkedinLinkedin
Rosemarie Wodschow balancerer en hverdag som gymnasieelev og elitesportsudøver. Hestene er både...
Rosemarie Wodschow balancerer en hverdag som gymnasieelev og elitesportsudøver. Hestene er både hendes sport og hendes pusterum.

Rose red VM som 16-årig: ”Tiden med hestene er ligesom at komme på ferie i hverdagen”

24-01-2020

Rosemarie er Team Danmark-elev på Øregård Gymnasium og elitesportsudøver

Fakta:
Navn:
Rosemarie Van Der Watt Wodschow, Team Danmarkelev, 3.g., Øregård Gymnasium.
Sportsgren: Sport – firgang og T2 (tølt for løs tøjle) for islandske heste.
Heste: Lettir fra Hellesylt, vallak, 15 år og Glymra fra Litla-Gardi, hoppe på 11 år. Hestene står i Fredensborg.
Bopæl: Rosemarie bor i Hellerup.

Fortalt til Mathilde Louise Stenild Brejner
Fotograferet af Nicolai Hallager, Andreas Hejndorf samt privat


Når Rosemarie har fri fra Øregård Gymnasium om eftermiddagen, sætter hun sig hver dag i bilen og kører til Fredensborg, hvor de to islandske heste Lettir fra Hellesylt og Glymra fra Litla-Gardi står og venter på, at hun kommer og sadler dem op og træner dem. Hestene er ikke bare en billet til DM, NM og VM for Team Danmarkeleven Rosemarie – de er også hendes venner, og et vigtigt redskab til at slippe dagligdagens bekymringer, hvad hun gang på gang må konstatere, sker helt af sig selv i takt med, at stiglen glatter hestens pels med faste og regelmæssige tag i de sene eftermiddagstimer.

Ridning er ikke mig
Rosemaries vej ind i hesteverdenen startede ligesom så mange andre hestepigers med, at hendes mor mente, at det var en god idé, at hun begyndte at gå til ridning på den lokale rideskole. Fra hesteryggen på den rideskolepony Rosemarie var sat op på, kunne hun konstatere, at det der med ridning bestemt ikke var noget for hende. ”Det bumpede alt for meget, når jeg skulle trave, så jeg fik sidestik, og det syntes jeg slet ikke var sjovt,” fortæller Rosemarie med et smil på læben og glimt i øjet. Heldigvis holdt Rosemaries mor fast på, at hun lige skulle prøve én gang til – og siden har Rosemarie aldrig set sig tilbage.

”Min mor havde hørt om Ordrupdal, som er en rideklub med islandske heste. Det blev vi enige om, at det skulle vi lige prøve, for vi havde hørt, at islandske heste havde søde sind,” siger Rosemarie.

Skiftet fra en traditionel ridseskole til Ordrupdal med islandske heste viste sig at være helt rigtigt for Rosemarie, som efter en tid på rideskoleholdene med islandske heste fik enhver 12-årig hestepiges største drøm opfyldt, da hun fik lov til at købe en af rideskolens heste.

”Til at begynde med havde jeg forestillet mig, at jeg bare ville ride skovture og hygge mig med min hest, men et lille hyggestævne blev hurtigt til flere og det accelererede over i, at jeg syntes, at det med stævner var rigtig sjovt, så jeg begyndte at ride på højere og højere plan,” siger Rosemarie.

For seks år siden blev Rosemarie og nogle af hendes hestevenner enige om, at de ville rykke hestene til Fredensboerg, hvor der var mere plads til hestene samt rigtig gode træningsfaciliteter, hvad der efterhånden begyndte at blive nødvendigt for Rosemarie, som gradvist tog ridningen mere og mere alvorligt.

Samtidig blev det også tydeligt, at Rosemarie blev nødt til at sætte jagten ind på en ny og mere sportsegnet hest.

”Vi kunne se, at jeg havde en stor mundfuld at gabe over med den tidligere rideskolehest, jeg havde. Den ville ikke rigtig tølte (speciel gangart for islandske heste, red.) og faldt hele tiden over i trav, når den skulle,” fortæller Rosemarie, som netop gik med drømme om at ride tøltklasser til stævnerne.

Derfor blev det besluttet, at Rosemarie måtte finde sig en ny, dygtig hest, som også kunne være hendes læremester.

”Valget faldt på en ældre stævnehoppe, som hedder Prinsessa. Hun kunne det hele, så det var hende, der startede min ridekarriere. Når Prinsessa gik ind på stævnebanen, så vidste hun præcis, hvad det handlede om,” siger Rosemarie, som med sin nye hest tog en perlerække af præmier med sig hjem.

Den store kærlighed til hestene
Rosemarie konkurrerer i de to såkaldte discipliner 4.1 og T2, som knytter sig til ridning inden for sport på islandske heste. 4.1 er en disciplin, hvor rytteren skal vise fire af hestens gangarter, hvad der er ensbetydende med en demonstration af skridt, trav, galop og tølt. T2 er en disciplin, hvor rytteren skal ride tølt for en helt løs tøjle. Begge discipliner kræver et godt samarbejde med hesten, som derudover også både skal være lydig og smidig.

”Det var på ryggen af Prinsessa, at jeg red mit første DM i 2015. Samme år fik jeg også min anden hoppe Glymra fra Litla-Gardi, som jeg også havde med til DM, men det gik ikke så godt, fordi hun var ung og uerfaren,” siger Rosemarie.

I forbindelse med at Rosemarie i 2017 gik fra at ride children-klasser til at blive young-rider kunne hun mærke, at niveauet steg, og gradvist stillede større krav til både rytter og hest. Derfor blev det endnu engang besluttet, at Rosemarie måtte ud og finde en egnet hest, som fnok ungerede på stævnebanerne, men som også var en god ven. Jagten på en egnet stævnehest bragte familien rundt i hele landet og endda til Island, men det viste sig at være vanskeligt at finde den helt rigtige hest.

”Vi ledte efter en egnet hest i meget lang tid, og til sidst fandt vi Lettir fra Hellesylt, som var min træners gamle hest. Jeg prøvede ham, fik bare det største smil på læben og var slet ikke i tvivl om, at det bare skulle være ham,” siger Rosemarie.

I starten kunne jeg ikke få lov til at købe ham, men efter jeg havde prøvet Lettir, føltes alle andre heste ikke rigtige. Det tog et halvt år, før jeg fik lov til at købe Lettir af min træner – og det er jeg simpelthen så glad for, for han er den bedste hest, jeg nogensinde har haft, fortæller Rosemarie.

Rosemarie overtog Lettir i februar 2017 og et par måneder efter var ekvipagen klar til deres første stævne, hvor de kvalificerede sig til at ride på A-niveau, som er det højeste sportsniveau for islandske heste. Kort tid efter kom udvælgelsesstævnet, hvor alt flaskede sig, så Rosemarie blev udtaget til at ride for landsholdet. Som blot en 16-årig teenagepige kunne Rosemarie skrive på sit CV, at hun skulle deltage i VM for islandske heste.

”Det var virkelig, virkelig stort, for så lang tid havde jeg ikke været i den her stævneverden i forhold til mange af de andre piger, som også var ældre end mig,” siger Rosemarie.

VM i Holland i 2017 gik godt for Rosemarie, som endte med at blive nummer fem.

”Den dag jeg kom hjem fra Holland, skulle jeg starte i 1.g på Øregård Gymnasium. Jeg fik sportslig godkendelse, så jeg blev Team Danmark-elev på samme tid,” siger Rosemarie.

Den svære balance
Rosemarie fortæller, at hun op til starten i gymnasiet havde været meget nervøs for, hvordan hun skulle skabe balance mellem sit skoleliv og sporten.

”Jeg kan huske, at vi fik et møde med vores Team Danmark-koordinator, hvor jeg skulle fortælle om, hvor mange gange om ugen, jeg trænede. Derudover tog min lærer fat i mig og sagde, at hvis det nogensinde blev for hårdt for mig, så skulle jeg komme til hende,” siger Rosemarie.

Faktisk gik det så godt med at passe skolen og hestene, at Rosemarie vandt T2 til NM for islandske heste i 2018.

Rosemarie fortæller, at det til tider er hårdt at dyrke elitesport og passe sit gymnasie på samme tid, men som hun siger ”man kommer igennem det.” Det hænger sammen med, at der lige er en smule mere fleksibilitet, støtte og forståelse for hendes situation som elitesportsudøver, fordi hun er Team Danmarkelev.

”Jeg har fået rykket opgaver og afleveringer i gymnasiet, fordi jeg skulle til stævner. Det har været en stor hjælp, og jeg har altid følt, at jeg har fået den støtte og opbakning, jeg har brug for fra mine lærere her på Øregård,” siger Rosemarie.

I hverdagen er der ikke så meget tid til andet end skole og heste, men i weekenderne sætter Rosemarie tid af til det sociale, så hun deltager i fester og fødselsdage i så høj en grad, som det overhovedet kan lade sig gøre.

”Det er meget vigtigt for mig, at der er plads til det hele. Jeg ville ikke kunne dyrke min sport, hvis det var ensbetydende med, at jeg ikke kunne se mine venner. Jeg er rigtig heldig, for jeg er rigtig glad for min klasse, og jeg synes ikke, at jeg falder bagud i det sociale, selvom jeg er væk for at deltage i stævner,” siger Rosemarie.

I øjeblikket træner Rosemarie atter intensivt i håbet om, at træningen i sidste ende munder ud i en adgangsbillet til VM i Herning i 2020.

”Selvom jeg har travlt, tror jeg aldrig, at jeg kommer til at miste glæden ved ridningen. For mig er min sport et pusterum i hverdagens trummerum, hvor jeg lægger min telefon fra mig og kommer ud i den friske luft. Det er så hyggeligt og dejligt at være sammen med hestene – det er i virkeligheden lidt ligesom at komme på ferie i hverdagene,” siger Rosemarie med et varmt smil som illustrerer, hvor meget hun holder af sit liv som elitesportsrytter.


Rosemaries hverdag

Vækkeuret ringer kl. 7.15
Skoledagen starter kl 8.00
Skoledagen slutter kl. 15.15
Rosemarie kører direkte fra skole til stalden i Fredensborg
Rosemarie strigler, sadler og træner begge sine heste
Rosemarie kører hjem og spiser aftensmad kl. 19.00
Lektielæsning
Godnat kl. 11.00